










FRA 14 år
VARIGHED 70 minutter
SCENE Centrum, Filosofgangen 19 AF AbstraXteater & Nørregaards Teater
JANUAR 2025
Fredag 17. kl. 19.30
Lørdag 18. kl. 16.00
Torsdag 23. kl. 10.00
Fredag 24. kl. 10.00 & 12.00
Den storhedsvanvittige Don Quixote vil være ridder og have sin prinsesse Dulcinea. Og Sancho Panza, hans fornuftige væbner, vil have sin ø. Sammen kæmper de mod vindmøller og skygger; de kæmper om retten til at være riddere i deres egen tilværelse. Drabelige slag mod indre dæmoner udkæmpes mellem Fantasten og Den fornuftige.
Miguel de Cervantes udødelige romanklassiker fra 1605 om den bedrøvelige ridder Don Quixote er grundlaget for denne nyopsætning. En forestilling om håb og drømme, om at være vild og afvigende, om galskab og vanvid, og om kærlighed, kamp, nederlag og mod
★★★★★★
“Nørregaards Teater og AbstraXteater har på forbilledlig vis formået at krystallisere denne udødelige klassiker ned til 70 minutters sprudlende teater for opvakte børn og unge på baggrund af en hollandsk dramatisering. Hvad enten man er 14 eller 74, får man noget at filosofere over med hjem.”
CPHCulture
★★★★★★
“Det livskloge budskab om at pejle sig ind på sin rette hylde og være parat til at tage de knubs, tilværelsen giver, kommer til udtryk i en charmerende og gakket kombination af absurd teater, dagdrøm, lagkagekomik og hverdagsfilosofi (...) ‘Don Quixote’ er uhøjtidelig skuespilkunst med en morale, som gør én gladere og klogere.”
Fyens Stiftstidende
★★★★★
”’Don Quixote’ er uvornt teater med et skarpt og åndrigt indhold om at kæmpe for retten til bliver ridder i egen tilværelse, og om vigtigheden af at give fantasten plads i kulturer med snævre opfattelser af normalitet. Det er teater som vil og tør at være ulydigt, vildt, aparte og udisciplineret. På sin helt egen anarkistiske vis er forestillingen selvfølgelig fuldstændigt styret og robust iscenesat.”
Teateravisen
Nomineret til Årets Reumert for bedste Børne- og ungdomsforestilling i 2021.
Manuskript til brug i udskolingen, klik her for download
Medvirkende
Bo Larsen
Klaus Weirup Andersen
Manuskript
Frit efter Herweg de Weerdt og Jur van der Lecq
Oversætter
Simon Vagn Jensen
Iscenesætter
Bo Larsen & holdet
Scenograf
Carsten Wittrock
Kostumier
Birgitte Nisbeth
Komponist
Ole Højer Hansen
Lysdesigner
Jesper Thestrup
Fotograf og collage
Bobby Mandrup