FRA 8 år / 2. - 5. klasse
VARIGHED 60 minutter
SCENE Vollsmose, Risingsvej 122 & Centrum, Filosofgangen 19
AF Teater Rum
APRIL
Vollsmose
tirsdag 11. kl. 19.00
onsdag 12. kl. 10.00 & 12.00
torsdag 13. kl. 10.00 & 12.00
fredag 14. kl. 10.00 & 12.00
APRIL
Centrum
tirsdag 25. kl. 10.00 & 12.00
onsdag 26. kl. 10.00 & 12.00
torsdag 27. kl. 10.00 & 12.00
fredag 28. kl. 10.00
En isnende vinternat ligger gårdskarlen Alfred syg på dødens rand, men han bliver reddet af drengen på gården, der risikerer sit eget liv for at redde ham. I taknemmelighed over det liv, som så brat kunne være endt, men som han nu har fået foræret, beslutter Alfred sig for at følge sine drømme og søge lykken som nybygger i Amerika.
På turen møder Alfred sit livs kærlighed, Charlotte, og sammen bliver de en del af nybyggersamfundet, hvor indianerne bliver betragtet som noget fanden har skabt. En dag marcherer hæren mod en indianerlejr for at afprøve deres nye maskinkanoner — og da ved Alfred, at det er tid til at prøve at betale det liv, han fik forærende, tilbage.
‘Emigranten’ er en historie om næstekærlighed, savn og nye muligheder. Om et åbent samfund, der frygter dem, de ikke kender, og om at vælge side og gøre det rigtige.
★★★★
En lille historie om kærlighed og en stor om racisme vikler sig fint ind i hinanden i ‘Emigranten’.
Kirsten Dahl, Teateravisen
”Humor og historie i symbiotisk toenighed… Et fremragende stykke om Alfreds rejse i livet, kærlighed, humor og tolerance over for andre.”
Anmeldelse af Casper Bagge Andersen på netmediet Anmeldelser
Medvirkende
Rolf Hansen
Anna Ur Konoy
Lars Dammark
Idé og Manuskript
Anders Valentinus Dam
Lars Dammark
Instruktør
Nils P. Munk
Scenograf
Claus Helbo
Lysdesigner
Kian Larsen
Tekniker og bygger
Uffe Blåbjerg