Tilbage til Alle begivenheder

Fishtail - Talk


FRA 13 år
VARIGHED 60 minutter
SCENE Centrum, Filosofgangen 19


STED Nørregaards Teater, Filosofgangen 19


TID Onsdag den 19 april 2023 kl. 17.00


ARRANGERET AF H. C. Andersen Centret, Nørregaards Teater og AniMaNi

Foyeren er åben en halv time før. Børneteaterbaren er åben.

 

Den normkritiske H.C. Andersen: Køn, krop og seksualitet

Hvordan aktualiserer man et forfatterskab, der er blevet læst og fortolket utallige gange siden dets første udgivelse? Hvilke elementer skal betones og nedtones? Og hvordan kan et 200 år gammelt eventyr som ”Den lille Havfrue” udfordre vores gængse forestillinger om køn krop og seksualitet i 2020’erne? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil komme omkring på denne eftermiddag i en samtale mellem dukkefører og kunstneriskleder af AniMaNi Astrid Kjær, skuespiller Troels Kortegaard Ullerup og leder af H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet Torsten Bøgh Thomsen.

Astrid Kjær står bag den anmelderroste forestilling Fishtail, der er baseret på ”Den lille Havfrue” og som spiller på Nørregaards Teater i april med Troels Kortegaard Ullerup i en af hovedrollerne.

Forestillingen præsenteres som ”et nonbinært dukketeater”, der undersøger ”den ensomhed der opstår når man ikke bliver set, som den man er. Når man er et ubestemt sind i en bestemt krop.” Samtalen tager udgangspunkt i forestillingen og breder sig derfra ud til spørgsmål om, hvad det er ved netop ”Den lille Havfrue”, og forfatterskabet i det hele taget, der stadig er aktuelt ift. identitetsmæssige problemstillinger samt hvilke udfordringer og muligheder, der er ved at oversætte Andersens tekster til scenekunst.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på anhoe@sdu.dk

 


Forrige
Forrige
17. april

Fishtail

Næste
Næste
24. april

Kiseldalen