Tilbage til Alle begivenheder

Til ungdommen



FRA 14 år / 8. - 10. klasse
VARIGHED 80 minutter
SCENE Magasinet
AF Teater V


MARTS

mandag 6. kl. 19.30
tirsdag 7. kl. 10.00

 

‘Til ungdommen’ er skabt ud fra biografiske historier fra teenageres egne liv. Med humor og eftertænksomhed fortæller forestillingen om tiden mellem barndom og voksenliv. Hvor længe er man barn, og hvordan bliver man egentlig voksen? Hvad tænker vennerne? Hvorfor forstår de voksne ikke? Længes vi i virkeligheden alle, på tværs af alder og generationer, efter det samme?

Monologerne handler om alt og intet i en sær, sjov, sårbar og vigtig tid. Om kærester, forældre, venner, kroppens forandring, sygdom, søskende, seksualitet og meget mere. Om at ville slippe alt, forsvinde fra det hele og længes efter noget, der ikke kan forklares. Om at være bedøvende ligeglad med og samtidig bekymre sig om alt. Om at føle sig lille i en stor verden og om det modsatte. Kort sagt; en forestilling om at høre til, også hvor du ikke føler, du hører hjemme.

Baseret på Linn Skåbers bestseller af samme titel.

★★★★★
Sej, smuk hyldest til nutidens ungdom
Iscene

★★★★★
Et rigt facetteret billede af forvandlingen fra barn til ung voksen
POV International

★★★★★
En uhyre velfortalt, smukt velspillet forestilling om at være ung, og om at modnes
Morten Buckbøj

★★★★★
Fem unge skuespillere, der alle har ære af forestillingen i lighed med Pelle Koppel, der atter engang formår at imponere i Teater V
CphCulture


En veludført teatercollage om overgangen fra barn til voksen
Information


Vidunderligt vellykket teenagegenerationsteater
Teateravisen

 

Medvirkende 
Lue Støvelbæk 
Malaika Berenth Mosendane 
Lukas Toya 
Nanna Eide
Thomas Diepeveen

Manuskript 
Linn Skåber

Iscenesætter, oversætter og bearbejdning 
Pelle Koppel

Producent 
Teater V

Fotograf
Martin Høyer



Forrige
Forrige
28. februar

Kamelen kom til sidst

Næste
Næste
15. marts

Mor