FRA 13 år / 7. klasse - ungdomsuddannelser
VARIGHED 70 min.
SCENE Den Fynske Opera
AF Teatret st. tv.
MARTS
tirsdag 12. kl. 12.00
Ungdommelig kådhed, spirende seksualitet og pludselige tilfældigheder til en fest vender op og ned på Najas liv. Den ene dag vellidt pige i 9.a, den næste dag stjerneluder. Det starter mandag morgen, i klassen, midt under et oplæg om Krystalnatten i 1938 …
Jeg kigger op mod himlen. Natten er lavet af glas. Glas som krakelerer i mørket, mest af alt i mørket, lige inden jeg skal sove … Det er også fordi jeg tog de bukser på. Dem med stjernerne. Hvis ikke jeg havde haft dem på, så havde Lucas aldrig lavet den stjernerøvssnap. Caro siger, jeg skal lade som ingenting. Lucas the asshole lider af stjernemisundelse. Klart nok når man selv er et røvhul! Hvis bare jeg havde fået mit første kys af Jonas … og ikke af Rasmus. Så var rygterne nok ikke startet. Og så havde jeg aldrig holdt den fest. Den fest var en fejl. På en skala fra ét til ti, så var det en fejl tusind. Hvis ikke det var for den fest, så var Caro stadig min bedste veninde. Og Jonas måske min kæreste? Nu har Jonas anmeldt mig for vold …
Medvirkende
Siff Vintersol
Malaika Berent Mosendane
Instruktør og dramatiker
Betina Grove
Komponist og lyddesigner
Kirstine Stubbe Teglbjærg
Scenograf og kostumedesigner
Cæcilie Schjødt Tørnsø
Lysdesigner
Flora Brandt
Produktionsleder
Emilie Hasling
Særligt relevant for fagene:
Dansk
Drama
Samfundsfag
Seksualundervisning